Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Ord? — Det skal være som De siger, —- jeg reiser
min Vei, og vi skilles. — Naar?« tilfoiede han
heftigt
»Skal det endelig skee, saa heller strax end
siden,« sagde Privitz, som var bleven ved at vandre
op og ned ad Gulvet og nu standsede foran Hinden-
lierg· »Lad det være den Dag imorgen, Tu! —
Hun har Ret, vi vare os meget egenkjæ1·ligt ad, vi
To, og tænkte kun paa os selv. Det lior ikke blive
længer ved. - Men alligevel, det gior mig inderlig
ondt, — Frant—3, min egen, kjære Dreng! jeg har
aldrig i mine Levedage holdt saa meget af Dig,
som nn.« Generalen lagde begge Arme paa hans
Skulder og drog hain op til sit Bryst lHans
Smerte, hans Myndighed og han-S Lrls Inderlig-
hed rorte Hardenlierg
»Altsaa imorgen,« gjentog han, idet han gik.
»Jeg skal rette mig derefter.« I Ddren standsede
han og ti’lfoiede: ,,Det er sandt, Onkel! jeg bar
truffet Bekjendte idag, Landsnnend; jeg fik det ikke
fortalt, da jeg kom. De onske at hilse paa Eder.
Hvis Du tillader det, vil jeg forestille dem imorgen
Formiddag« Dermed gil han.
Næste Morgen kom GaZela sildig til Theoordet,
hvor Povitz oar alene tilstede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
