Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
»Jeg skal til Gilde hos Morten Agersborg paa
Aasen, han trolover sin Datter med Jens Soltoft.
Men naar Sol gaaer i Bjerge kommer jeg igjen,
mit søde lille Hjerte! og mens jeg er borte, sidder
jeg og tænker paa Dig. Jeg har meget at fortælle ——
Er det ikke en kjon Hest? Den kjøbte jeg af Palle
Juul. — See, hvor den bærer sig op og kneiser med
Hovedet, den bliver vist aldrig træt. — Jnat drømte
jeg, Farbroder kom ind med et stort Brev og svarte
Segl tillige; deri stod, Du havde glemt mig og
vendt dit Sind til en Anden. Den Sorg kunde
Du da aldrig volde mig, vel, lille Jlse?«
»Nei, Jakob, det kunde jeg vist ikke. —— Man
glemmer meget her i Verden, man glemmer Frænder
og man glemmer Venner, man glemmer Glæden og
man glemmer Sorgen, men det troer jeg forsandt,
en Kvinde gjemmer altid paa sin første Kjærlighed
Det troede min Moder ogsaa.«
»Saa har det ingen Rod med hele Resten,«
sagde han og slog ud med Haanden. ,,Farbroder
og Svoger skal jeg tumle og bøie efter min Villie,
til de give deres Minde, al anden Uraad kan vi
magte, naar vi sætte Skulder til Skulder, — nei,
jeg vil helst tage det paa mig alene, Du evner dog
ingen Ting. Farvel! — Naar de ringe Sol ned,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
