Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
paa. Han havde truffet Jakob i Ostindiea ombokd
i et hollandsk Fartoi, og dengang var han ilde
saren. Feberen knugede ham, og Jakob saae ud
som en Dodning· Skrive kunde han ikke, og lidt var
der ogsaa at skrive om, men da han fik Øie paa
det danske Flag, listede han over til Skibet med en
Stok i hver Haand og bad Matrosen for Christi
Kjærligheds Skyld bringe Jlse Kaas en Hilsen.
Han kom sig nok igjen, og der blev vel bedre
Dage, meente han. Hun skulde blot mindes ham
og ikke blive træt, fordi det varede saalænge Ma-
trosen traf Jlse alene hjemme, Faster Sanne var
nede hos Væveren. Manden fik et Stykke Mad
for sin Gang, men hun tav med det han fortalte,
og lod Ingen faae «det sørgelige Budskab at vide.
Der gik igjen nogle Aar, uden Brev og Bud.
Jlse begyndte at see daarlig ud, hendes smaa, runde
Kinder bleve hule. Hun nævnede ikke Jakobs Navn,
men om Vinteren, eller til Efterbost i Jevndogm
naar Stormen kom, gik hun flittigere i Kirke end
ellers, og naar det blæste stærkt om Aftenen, sad
hun og saae op paa Himlen og foldede sine Hænder,
som om hun bad en Ven. Ved Lovfaldstid blev
hendes Bryst daarligt, og hun maatte gaa tilsengs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
