Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
»Engang for mange Aar siden kjendte jeg et
ungt Menneske, han kom daglig i vort Huus og
plantede Blomster til mig i Haven og bragte Lys
og Solskin med, saasnart han viste fig, — og han
fortalte saameget, saameget, som jeg nu ikke kan
sige, hvorvel jeg gjemmer det herinde altsammen.«
Susanne lagde Haanden paa sit flade Bryst, tav og
vendte sig om mod Vinduet.
»Hvad saa, lille Faster?« spurgte Jlse med sin
blodeste Røst
»Saa spurgte jeg Kortene, hvad de meente om
ham. Først lagde jeg Abrahams Brønd, den sagde,
han vilde drage bort; saa lagde jeg Stjernen i
Bethlehem, den er nok saa sikker, og den sagde det
samme. —- Han reiste ogsaa bort,« tilføiede hun
med bristende Stemme, »øg kom aldrig siden til-
bage til mig.«
Da de havde tændt Lys, satte Jlse sig til Rok-
ken, men Faster tog Kortene frem og bredte dem ud
paa Bordet. Først lagde hun en Kreds for sig og
sad lidt og grundede paa den, smilede og nikkede
over til Jlse
»Abrahams Brond spaaet os ikke saa daarligt
endda. Der ligger en ung, smuk Kavalleer til Huset,
han er lys og bringer god Tidende med sig. Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
