Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
faae Jer, vil jeg slet Ingen have. — J skal ikke
see saa bedrøvet ud. Det er jo ikke noget at
græde over.«
Jlse rakte ham Haanden. »Ieg er saa inderlig
bange for, at mine Ord skal have fortornet Eder,
saa J slaaer Haanden af mig eller Faster,« hviskede
hun. »J har været vor kjærlige Forsyn, fra jeg
var en lille En, og maa ikke tage mig det ilde op,
men jeg kunde ikke svare andet.«
»Aa Snak!« sagde Jorgen og lo igjen, ,,hvor-
for skulde jeg blive vred? — Jeg veed min Sjæl
nok, hvad der er iveien, — det er ham, den sor-
sioine Fugl, Jakob Hoeg, J har i Sinde, —— men
I faaer ham aldrig mere at see, det forbander jeg
mig paa. — Jeg har for længe siden skaffet ham
Forlig og Sone med Brokdorss Slægt, saa for den
Sag kunde han troftig vende tilbage, naar han
vilde, —— døde ere ogsaa de, der satte sig imod
eders Ægteskab; men see om han kommer. — Der
har vi Faster Sanne, vi snakke nu ikke mere om
den Ting. —- Gud i Voldt« Jorgen Glob smæk-
kede med sin Pidsk, nikkede til Sanne og forlod
Stuen.
Der gik igjen lang Tid, hvori Ingen hørte
Tale om Jakob. Jlse blev blegere og mere tavs,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
