Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
rød Slribe tilbage as den nedgaaede Sol, men den
blev svagere og svagere, som det sidste svindende
Haab, saa kom Maanen frem imellem de jagende
Skyer. Oppe i Gavlen stod en Laage og klaprede,
Svalereden fra sidste Sommer var falden ned fra
Muren. Jlse fandt sine Tanker levendegjorte i en-
hver Gjenstand, alt syntes at sørge med hende, det
var Øde, Mørke og Forsagelse rundt om. »Min
Fod har Lænker og mit Hjerte har Sorg,« hviskede
hun, »men min Længsel den har store Vinger.«
»Hvor det er mørkt derudel« sagde Sanue.
»Ja, mørkt,« gjentog Jlse, »men see! ovre i
Lst skinner der dog en Stjerne.« — Naar Himlen
var mørk for Sanne, havde den endnu Lys for
hende, hun fandt altid en lille Stjerne, hvor ingen
Anden kunde oine den. — Lidt efter brød Maanen
frem og sendte sit fulde Lvs over Egueu. Der kom
en Vogn kjørende. To Mænd sad paa Bagsasdet,
den Ene bøiede sig forover og stødte af og til Kild-
sken med sit Sabelhefte i Ryggen, for at han skulde
kjøre hurtigere-. Udenfor Huset standsede de og ban-
kede paa. Sanne fik hurtig tændt Lns og gjen-
kjendte Jørgen Glob i den Første, som traadte ind.
Efter ham kom en bredsknldret Mand i Sømands-
i
,-
l
- .— »——.l-——..-—x.-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
