Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
længer det trak ud, desto mindre tog jeg til mig, for
at den kunde vare længer, saa Madamen roste min
Sparsommelighed og tindrede sig over, at jeg kunde
nøies med saa lidet. Men hvergang jeg kom, var
Mette tilstede, og vi To fik vexlet et Par Ord sammen.
At skrive Breve til hinanden lode vi være med, sor-
medelst jeg kunde ikke skrive, og Mette ikke lcese. Men
vi satte tilsidst vor Villie igjennem alligevel. Mads
Post deroppe var Mettes Broder og vor eneste For-
trolige, ikke sandt, Mads, Du veed, hvordan det
gik til.«
»Aa jo!« svarede Mads, »j»eg saae og tav stille,
og tankte, at det var bedst, I selv havde Naadighed
over jeres Person og Formue. En Fragtmand lægger
Mærke til Meget, son1 Ingen drommer om.«
»Aa, hvad seer vel en Fragtmand,« raabte Dy-
ring, »andet end sine Hestes Oren?«
»Ia, det kan gjerne vcrre, Raadmand har Net,«
svarede Mads med et godmodigt Smil og saae, som
Hr. Dyring sagde, ud over Ørene paa sine Heste.
Da Klokken ringede ti i Landsbykirkerne, holdt
Vognen udenfor et af disse smaa Bedesteder, som vor
Tid har forvandlet til anselige Kroer, men som den-
gang kun bestod af en faldefcrrdig, straatcekket Hytte,
omgiven af Rækvan til at binde Koer og Heste ved.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
