Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
dybt ned over Øinene, og gik med boietHoved Naar
Maanelyset faldt hen over hans blege Ansigt, saae
Mads hans forsirrdelige blege og sortrukneTrirk, der
viduede om en heftig Sjirlekamp
»Na«ste Aar tog jeg ind paa Darumgaard,«
vedblev Mads; »da havde Fruen faaet sin Ulykke at
vide, da var hun og De skilte. Gud Fader i
Himmerigl hvor saae hun ud! — jeg havde kjort
Vognen til hendes Bryllup, da nikkede hun og
smilede, som om Alverdens Lykke var falden i hendes
Forklirde, nn var hun ligbleg, mager, kunde neppe
holde sig opreist og gik og stottede sig omkring paa
Stolene, for ikke at falde. Den sidste Vinter hnn
levede kjørte jeg hende til Christiansfeldt, da kunde
hun ikke engang vinde op paa Bogntrinet. Ieres
Syn er bleven daarligt, Frue, sagde jeg. Hun saae
paa mig og rystede sorgmodig paa Hovedet. Jeg har
grædt meget i mine Dage, men nn er det vist snart
tilende. — Ja, De seer saa vist paa mig, Hr. Dyring,’
men De maa vide den hele Sandhed, De har jo selv
forlangt det, det var ikke Alderen, der dræbte hende, —
forstaaer De? — See Dem om, Herrel De staaer
snart mellem lutter Grave, den ene ligger dod af et
Pistolskud, den Anden af Sorg, og den Tredie, det
lille Barn, som imens vi tale her, ligger hjemme i
sin Seng og græder sine Øine rode, skal hun nu have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
