Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
paa ham, men stod og pillede paa sit Forkladebaand,
medens hun hviskede:
»Jeg vil dog heller vare hjemme, om det tillades
mig at blive hos min Fader.«
Da brast Terkel Tømmermand i Graad, han .
bøiede sig ned, slog begge Armene om Ellen og
trykkede hende fast op til sig, idet han sagde:
»Ja, bliv Du kun hos mig, fra nu af vil Du
vist ikke komme til at græde mere. Jeg mærker nok,
at jeg har gjort Dig stor Uret hidtil.«
Ellen slyngede sine Arme om Faderens Hals og
skjulte sit Ansigt ved hans Bryst, for at Folk ikke
skulde see, hvor heftig hun græd, skjøndt det denne
Gang var af Glæde og Lykke.
»Sikken skja«ndig Misdcedere!«. sagde Jens Prip,
da han kom hen til Bcnts Lig ved Taarnet. »At
tænke paa Argelist om Natten, naar Godtfolk er i
Senge. — Og saa vover den Havrebrodskarli den
Æsell at lægge Haand paa et Kirketaarn, som en
adelig og fornem Herre lader opbygge sig selv og
Vorherre til Ærel«
Det var den Ligtale, han holdt over Tømmer-
manden.
For Løvet faldt paa Bramdrup Boge, havde
Terkel sit Taarn færdigt "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
