Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
Jnde over Skoven hvilede der en dyb og høitidelig
Ro. Paa de yderste Cgegrene, som endnu ikke havde
fuldt udsprunget Lov, og over hvilke det rodlige og
skarpe Sollys frembragte en malerisk Virkning, kom
af og til et nysgjerrigt Egern tilsyne, saae sig om,
pudsede sig med Forpoterne, smcrkkede med Tungen og
forsvandt igjen. Den grønne Flagspirtte hamrede paa
Trirbarken, og i enkelte Mellemrum hørtes en svag
Rasleu i det faldne Lov, naar en Flok Kronhjorte
eller gryntende Oldensvin strog hen over deres Stier
inde mellem Trirerite Det var den eneste Lyd, som
forstyrrede Skovens Fred.
Pludselig blev denne Tavshed afbrudt ved to
Personer-, der viste sig i Udkanten af Dalen og fulgte
Stien hen til Kirmpegraven, hvor de toge Plads
mellem de nedrulledeStene. Den ene var en gammel
Kone, hoi og ltredskuldret Hun bar en Byldt i en
Stok over Ryggen og havde Haaret ombundet med et
blaastribetTortlirde Udtrykket i hendes magre Ansigt
var mørkt og strengt, hendes Hud graalig og meget
rynket. Den anden var en lang, oploben Dreng, han
gik barltenet, stvttende sig med begge Hænder til en
stor Stok, og slentrede dorsk og treven fremad, lige-
som dvtrleude ved ethvert Skridt. Hans Ansigt blev
næsten skjult af et langt og lysegult Haar, som vilde
ski-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
