Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
Haanden eller løftede deres smaa Børn iveiret, for
at de ogsaa skulde see lidt af de høie og fornemme
Herskaber, medens de droge forbi.
Prindsesse Elisabeth red ud af Byen ved Siden
as Peder Munk til Estvadgaard, bag dem fulgte den
fremmede Skytte. Han bar samme Dragt som igaar,
men idag red han en lille, stærkbygget Hest, der
skummede og bed i sit Bidsel af Utaalmodighed efter
at komme frem. Ingen af Hofbetjentene vidste egenlig,
hvem han hørte til, eller hvorfra han kom, han havde
viist sig, just som Jagten skulde begynde, han gav sig
heller ikke synderlig af med de Andre, men forstod ret
behiriidigt at trænge sig frem med sin Hest mellem
Sknren, til han fik den Plads, han ønskede Prindsessen
lod ikke til at bemærke hans Nærværelse, selv da han
red hende nærmest, maaskee lidt nærmere, end det
sommede sig en Skytte. Hun syntes at have glemt
Alt, hvad der var skeet igaar.
»Naadige Frøken finder vist ikke synderlig Behag
i vor Jagt,« sagde Munk, medens de rede igjennem
Skoven» »Jdetmindste vil det vist ikke blive Eder,
der bringer Hjorten til at falde.«
»Hvorfor troer J det, Hr. Rigsraad!« spurgte
Prindsessen.
Z-?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
