Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
»Jeg har i de foregaaende Dage lagt Mærke til,
at eders Naade holder meest af at fare iMag og søge
de eensomme Steder.« Prindsessen saae den gamle
Rigsraad smile under disse Ord og betragte hende
med etBlik, der jog Blodet op i hendes Kinder, men
hun fik ikke Leilighed til at svare, de havde nu naaet
Modestedet, hvorfra Jagten skulde gaa ud. Koblerne
bleve koste, Hundene gøede, Skyttehornene lod, Sager-
mesteren fordeelte Selskabet og viste Enhver den Ret-
ning, han havde at tage, naar Jagten begyndte.
Prindsesse Elisabeth red sin Vei med de Øvrige,
den ubekjendte Skytte var endnu kommen hende et Skridt
eller to nærmere, hans Røst naaede til hendes Orc.
»Skam skulde han faae, den snovlende Rigsraadi
for saa karrig en Lykke, han spaaede min naadige
Frøken, paa Jagten,« udbrod han høit og lydeligt.
»Hvad er det, Du siger, Du tossede Skytte!«
sagde Prindsessen og saae sig om til Siden, »vil Du
see, Du tager vare paa din Mund, om Du ellers
ønsker at fare vel.«
Men Skytten saae ikke det mindste for-sagt ud,
tvertimod, hans Øine havde aldrig for havt et saa
dristigt og frimodigt Udtryk som nu.
»Det kunde alligevel nok hændes, at han tog feil,
den krnmrhggede Mand!« vedblev han lidt efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
