Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Der stod den grønne Jaeger, den samme Skikkelse,
det samme frimodige og tilbedende Aasyn, men ikke
længer i den samme uanseelige Dragt som før.
»Naa, Søsterl« vedblev Kongen, »hvorfor tøver
Du, hvorfor ryster Du og bliver saa bleg? gaa
dog hen og betragt den Mand nøiere, det er din
Brudgom, Prinds Henrik, som kommer for at hilse
paa Dig.«
Da udstødte Prindsesscn et lydeligt Skrig, et
Skrig, der paa engang udtrykte Alt, hvad et Bryst
kan rumme af Jubel og Lykke, hun brast i Graad,
udstrakte sine Arme foran den tavse Fremmede, knælede
ned foran ham og sagde: »O, tal dog, tal! er det
virkelig Dig? — Nei, tal ikke, men kom, lad os
følges ad herind i Haven, vi To alene, gjentag saa
for mig, hvad Du sagde idag, nu tør jeg jo nok
høre derpaa, glem Intet, ikke Ordene, ikke det Blik,
ikke den Røst, hvormed Du talede; saa vil jeg lytte
til Dig og knirle ydmygt for din Fod, min Herre
og min Mester! ligesom jeg knceler nu, og aldrig i
mine Livsens Dage bede Vorhcrre om bedre Lykke
tillige.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
