Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
og tripper af Utaalmodighed og vinker og kalder paa
mig. Klokken er mange, Du har faaet mig til at
glemme den, Du! men jeg beklager mig ikke derover.
Kom nu til mig imorgen Formiddag inde i Byen,
sperg efter Peer Kjokkenkarl i den store, graa Gaard,
paa Torvet skraaes over for Kirken, der boer jeg.
Hvis Du saa synes om mig ligesaa godt som iaften,
vil jeg lade mig fceste. Men maaske Du har be-
tænkt Dig inden den Tid. — Hvad ?«
»Det veed Du bedre, end Du siger,« svarede
ban med et sorgmodigi Smil, »fra nu af er mit Liv
knyttet til Dig, uden for Dig gives der ingen Frelfe
og ingen Forlosning mere.«
»Ja, hvem kan tro det?« sagde hun. »Selv den
Bedste af Jer er ikke til at stole paa. Det veed jeg
af Erfaring.«
Med disse Ord lod hun ham atter indaande
Duften af sine Blomster, og gik med den gamle Far-
broder. Jdet de forsvandt, vendte hun sig endnu en-
gang tilbage og nikkede til ham. Han blev staaende
med sænket Hoved og foldede Hænder og stirrede
efter hende.
Næste Morgen red Prastesonnen fra Uth ind til
Horsens og bandt sin Hest udenfor Porten af den
omtalte Gaard. Peer Kjokkenkarl var endnu ikke staaet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
