Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ek-
« 1-.i’-)«« ’
142
fra hvilken der kom et muntert og leende Selskab ned.
Midt i dette Selskab viste sig en ung Dame, stottende
sig til en smuk Ofsieeers Arm, og lyttende til det han
hviskede til hende. Præstesonnen troede ikke sine egne
Øine, han stirrede og stirrede paa Damen, som nær-
mede sig klædt i en kostbar, sort Flails Ridedragt
og en santastisk rod Hue, der var slynget om hendes
Hoved som en Turban. Det var hende, hans unge,»
henrivende Bondepige fra igaar Aftes, han her saae
for sig, hendes klare, sorglose Latter lod ham atter
imade, det var hendes mørke, lidenskabelige og fri-
stende Øine, det samme Udtryk, de samme lysende
Straaler. De sagte kun idag en anden Gjenstand,
medens hun standsede nedenfor Trappen, legende med
sin hvide Ridepisk og lyttende til det den slanke
Rytteroffieeer tilhviskede hende. Hun slap sin Kavaleers
Arm, idet hun fik Øie paa Prastesonnen, gik hen til
ham og udbrod:
»Ah! er det Dig, min Ven! Kom og lad mig
see paa Dig. Ja, Du er jo endnu smukkere end
igaar, og Du har moret mig meget. Du holder
altsaa Ord og kommer nu for at fæste mig, det er
jo hpperligt! J dette Øieblik har jeg ikke Tid til
at tale med Dig; Du seer, man venter paa mig, jeg
skal ud og ride. Men naar jeg kommer tilbage, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
