Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Herren, saa er han glad; han seer saamand ikke til
den Side jeg eller Fruen gaaer.«
Urtegaardsmanden kom tilbage med den fyldte
Blomstervase. Samtalen var endt. Lene neiede dybt
og forsvandt oppe i Havestuen, — Laust Pallesen gik
bort uden at sige Farvel.
»Jeg kan ikke faae fat paa den Fyr, hvem
Djævelen det saa er,« sagde han til sig selv, »men
vi maa blive ved at luske og stove videre.«
Der gik to Dage bort saaledes. Paa den tredie
Dag, henimod Aften, kom der en Fremmed ud af
Havelaagen, standsede lidt medens han saae sig om,
derefter gik han forsigtig og tovende opad den mørkeste
Gang til Gaarden. Det var en ung Mand, saavidt
man paa Grund af Skumringen kunne skjønne
Farbroder Laust havde seet ham komme. ,,Der
har vi Klorkinrgt,« mumlede han tilfreds, »sorte lange
Haar, brun Kofte, kantet med Pelsvoerk, og det midt
om Sommeren! det forstaa vi nok, han er sortklædt
Det er Fanden ingen Borgerlig. Sikken Holdning!
en rigtig Adelsmand fornagter sig dog aldrig, det
fornemme Væsen stikker igjennem.«
Oppe ved Hovedbygningen forsvandt den hemme-
lighedsfulde Fremmede. Laust gik paa Vagt iHaven
1le
— — ——s————k -—.——- ———- «s——s»—«
» . ..— - · 3 . ·.’.».-· —
—— -.. - »- - »h- - »·» ·—’4 - -.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>