Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
og ventede til den mørke Nat, men den Anden kom
ikke tilbage.
,,Det er saameget virrre,« sagde han trøstende til
sig selv. —— »Vidfte jeg ikke nok jeg skulde finde
ham! — Du maa Intet spørge o1n,« ytrede han
meste Morgen til Manderup Due, ,,for jeg siger
Ingenting, jeg vil bare underrette Dig om, at nu
veed jeg Alt. — Hun gjør Nar ad Dig, lille Man-
derup Due. Jmorgenaften skal Du faae Syn for
Sagen.«
Manderup Due smilede vantro, han firstede
mærkværdig nok ikke fuldkommen Tillid til sin Far-
broders Forsikringer. Han havde desuden meget
travlt i de sidste Dage. Det var Ufreds Tider,
Krigen rasede i Tyskland og truede Danmark. Den
gamle Konge bestemte sig til at skikke Krigsfolk ned
til Holsten for at bevogte Grændsen, Lehnsmcendene
lode gaa Opbud til de store Gaarde om Rostjeneste.
Ifølge dette Bud var enhver Herremand pligtig at
sende et Antal viebnede Ryttere til Kongens og
Landets Tjeneste. Fra Halter Gods skulde der af-
gaa ni Mand, det gjaldt nu for Manderup at faae
dem nævnede og vel udrustede i den korte Frist, der
var givet ham. Manderup drog til Marked for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
