Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
let, saa graeios og nydelig, og han — u—uh! sikkert
En! — men hvem Fanden kan forlade sig paa de
Pigebarn, naar Trolden først farer i dem! Vi maa
give noie Agt og see efter tillige.« Han aabnede
Vinduet paa Klem, bøiede sig forsigtig ud, lod som
om han stirrede op i Luften paa Svalerne, men
lyttede paa samme Tid kan efter hvad der foregik
paa Jorden.
Lene var kommen ned, den Fremmede rakte hende
Haanden, som om de vare gamle Bekjendte. Nu
stode de og talte sammen, han smilede, hnn hviskede,
han leverede hende en lille Pakke, der havde en mis-
tænkelig Lighed med et tykt Brev, hun skjulte den
hurtigt under sit Forklirde
»Som jeg siger,« vedblev hun med et trovaerdigt
Smil, »Naadigfruen længes efter Dem, hun har
gaaet og ventet Dem i den sidste Uge, hun taler om
Dem hver evige Dag, — De kan godt komme naar
De vil, jeg skal nok lukke Dem ind, i Eftermiddag,
iaften, helst imorgen, saa reiser Herren sin Vei, til-
byes med Gaardens Rosfolk.«
Den Fremmede nikkede og kneb Lene iKinderne,
idet han sagde: »Altsaa imorgen min Glut, jeg vil
see jeg kan vente saalænge Hils din unge Frue. ——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
