Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Ane bar en lys Morgendragt, hun staktede sig med
begge Hænder til Rækværket og saae ned for sig-
hendes lille sine Ansigt var idag næsten lige saa blegt
som hendes hvide Kjole.
»See saa!« sagde Manderup, da Hornets Toner
hendvde paa den anden Side Vindebroen og en Stovskh
skjulte letterskaren »Nu er de borte og jeg alene
tilbagc.«
»Ale11eP« gjentog Ane.
»Saa godt som. Tonne Lunge var Den, jeg
holdt mest af blandt alle Mennesker, han forstod mig,
han vidste Besked om Alt og havde Raad for Alt.
Hvad lirod Du Dig om det? Du sagde, det var
bedst han reiste i mit Sted, bad og tiggede derom,
til jeg gav mit Minde. Jeg veed godt, Du har
aldrig kunnet lide ham. Hvad agtede Du vel paa
mine Ønsker, Du har kun dine Kjoler og dine Hatte
og din Phnt i Tanken.«
Manderup talte sig efterhaanden varm, Ane blev
ved at være rolig, hun saae op paa ham med sine
klare, uskyldige Øine og spurgte: »For hvem pynter
jeg mig da?«
»L3a, det gad jeg vide; thi det er ikke for mig,
og jeg vil sige Dig det, nu da vi tale derom, det
kan ikke blive ved paa den Viis. — Jeg er din
Huusbond, og har været Dig ærlig og tro alle Dage,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
