Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
»Det har Du jo aldrig talt om for,« sagde
Manderuo
»Det er Ulykken, at jeg behøver at tale om det.«
»Hvem er han, som tog min Plads i dit Hjerte?«
«Den har Jngen taget,« svarede hun klanglost
og med Læber, som skjælvede »Jeg har kæmpet mod
ham og mod mig selv og seiret.«
»Hvem var han?«
»Min Barndoms eneste og bedste Ven.«
»Hans Navn, hans Navn?«
Ane pegede ud mod Bakkerne, hvor de bortdragne
Rosfolk endnu engang kom tilsyne. »Der rider han,«
sagde hun.
»Tonne Lungel« raabte Manderup·
»Ja! — Nu er der vist ikke mere at sige.«
»Lidt endnu,« sagde Manderup, idet han greb
hendes Haand, knælede ned for hendes Fødder og tog
sin Hat af Hovedet. —— »Det Du gjorde mod mig
idag, skal jeg aldrig glemme, og hvis Du vil tage
mig til Naade igjen, skal jeg sone mine Feil saa godt
jeg kan, jeg skal blive Dig en god og kjærlig Huus-
bond, Ane! og Du skal aldrig mere komme til at
græde dine Øine vaade for min Skl)ld.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
