Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
Gulvet, satte sig ned foran den og gav sig til at
hamre paa et Stykke af en Rustning. Jens Soltoft
og Smeden gik ud for at see om Veien var sikker,
Fru Gyldenstjerne og Ellen sad paa Bænken iKrogen.
Palle lod ikke til at give Agt paa dem. Han sang
og hamrede paa sin Rustning, han var kjon og stor
og frisk, som han der sad, belyst af Ilden fra Skur-
stenen og en lang Lyspind, som han havde gjort fast
foran sig, paa Laaget as Kisten.
»Er der Ingenting, vi kunne gjøre for Dig?«
spurgte Ellen og gik hen til ham.
Palle saae op og lo. »Jeg mangler et Stykke
Læder til min ene Beenskinne, sorirr mig det. —
Hvem er Du ellers?«
»Kjender Du mig ikke?«
»Nei, men der er En, Du ligner, En som
kommer til mig i mine Drømme I Klostret har
jeg lcrst iLegenden, alt hvad der stod var som skrevet
om hende. Naar jeg bad til den hellige Jomfru ovre
i Kirken, saae Billedet ned paa mig med hendes Øine
Jeg længtes efter l)endc, jeg tænkte paa hende, tidligt
og silde. Jeg vilde finde hende, see hende, derfor lob
jeg min Vei fra den Graabrodre Munk. Lad fare
de Tanker, sagde han, og bliv hos os, her kan Du
have dine magelige Dage, at sige naar din Slægt vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
