Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Øinene og faldt tilbage igjen, en Anden talte høit i
Savne, firgtede med Armene og drømte om Mord og
Plhndring, Fru Gyldenstjerne mægtede neppe at flytte
Foden, medens de skrede hen mellem den drukne Bønder-
flo"k. Ellen saae paa Palle og fulgte trøstig efter ham.
Da de kom til Diget, stod Jens Soltoft og ventede
paa dem med to Heste. Uglen og Muusvaagen skreg
oppe i Egetrirerne, Maanen gik bag Sky, medens
Flygtningene droge igjennem de mørke Skove. Natten
skjulte dem. Henimod Morgenstunden naaede de Jens
Soltofts Gaard, Rosborg, den laa omme paa den
anden Side Skoven, mellem to høie Banker.
Nu boede Palle hos Jens Soltoft paa Rosborg
Han saae Ellen hver Dag, red ud med hende, drog
til Kirke med hende og det lod ikke til, at hun undgik
hans Selskab. "
»Hvad har Du ifinde med den Knirgt?« spurgte
Fru Gyldenstjerne. »Han gaaer og driver omkring,
saalang Dagen er. Der maa dog være Ende paa det.«
»Han har frelst vort Liv,« svarede Jens, »det
tænker jeg paa, han skal blive i mit Huus alle sine
Dage. Nu gifter vi Ellen bort med din Søn, Axel,
de faae Rosborg, jeg flytter med Palle ned til min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
