Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
store Voxlys blev stillet ved hans Hoved og alle
Gaardens Folk kom for at være tilstede og sværge.
Først traadte Jens Soltoft frem, og svoer, me-
dens Taarerne løb ned ad hans Kinder, at han var
uskyldig, Vugge og Munk vidste sig ogsaa fri, den
Ene sagde desuden god for den Anden. Da gik
Døren op, og Palle traadte frem i Skaren. Hans
Hoved var boiet og hans Tænder klaprede iMunden
Da han kom hen til Bordet, stottede han sig til det.
Ulykken stod at læse i hans Ansigt.
»Der behøver Ingen at svasrge sig fri,« sagde
han. »Det er mig, der har dræbt ham.« J den
anden Ende af Salen lød et Skrig, da han sagde
dette. Fru Gyldenstjerne kom tilsyne med udslaget
Haar, blege og dirrende Læber, hun strakte Hænderne
ud mod Soltoft og raabte:
»Du horer det, han tilstaaer det selv, fasld
Donnnen, dræb ham, jag ham bort med Gaardens
Hunde, forband haml«
»Soster er betaget af Bedrovclse,« sagde Jens,
»men det maa gaa til efter Ret og Skj·æl, — lad
ham tale. Hvad drev Dig til din svære Synd?«
»Det være klaget til Gud og de hellige Mænd!«
sagde Palle. »J skal faae det at vide. Han anfaldt
mig med Skjeldsord og Haan, jeg tav, han truede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
