Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
fremhæve hans nirsten kobberrode Ansigt. Han be-
fandt sig under synlig ubehagelig Indflydelse af den
varme So1nmerdag, sad med opknappet Vest, og vis-
tede sig med en samnienkrolletAvis, medens han hvert
Øieblik forandrede Stilling for at undgaa en paa-
tra«ngende Solftraale, som faldt hen over Sosaen.
Herren var H1.Hofjirgerinester Thygeson til Vels-
gaard, den unge Dame hans eneste Datter, Arving
til Godfet
»Maa jeg nu vede om at virre fri for alle dine
Udflugter,« sagde Faderen, »kun et cerligt og fuld-
stirndigt Skriftemaal kan frelse Tig. Hvorledes for-
holder det sig altsaa?«
»Jeg elsker ham,« udbrod Damen med en Sikker-
hed og et trodsende Smil, der viste, hvor lidt hun
lod sig skrirmme af Faderens Ord. »Jeg tilbeder
ham og kan ikke leve uden ham! Han er ung, han
er smuk, en udmærket Selskabsmand, Du maa jo
virre blind, for ikke at tilstaa det. Han har den
pragtigste Figur og det deiligste Haar i Verden.«
»Der skal andet til i Ægteskabet end en god
Haarvirxt.«
»Aa Du! —— Jeg kan ikke taale, Du spotter.
Du veed nok ikke af, at jeg er hans Muse, hans
Ideal, det er mig, der inspirerer ham til ethvert nyt
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
