Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
»Hans Majestirt, Kong Ludvig, har gjort lige-
som Vorherre: Noget af Jutet.«
»J«a, Du maa nu sige, hvad Du vil, jeg elsker
ham og det bliver ikke anderledes.«
»Og din Fætter da, den stakkels Frits Lovendal,
som Du i Vinter gjorde saameget af, og som jeg
maatte kalde hjem fra Forstacademiet i Tharandt,
fordi Du ogsaa truede mig med at do, hvis Dn
længer skulde undvære hans Selskab.«
»Ia, der seer Du, hvor man kan tage Feil. Frits
er en god og haderlig En, med sine trofaste Oine og
fede, rode Kinder, men Du vover da ikke at gjore
nogen Sammenligning mellem de To. Han besidder
alle mulige agtvirrdige Dyder, men ingen af de elsk-
værdige, han seer paa mig og sukker: Du er yndig,
Du er deilig, det er Alt. Han sidder ogsaa ret godt
tilhest, men saa er der disse grusomme røde Hænder
og store Fodder. Han piler afsted efter Alt, hvad jeg
peger paa, jeg kjender ham udenad, den skikkeligthr,
han forstaaer ikke at cegge og hidse mig, at bringe mig
iSpeending. Det Uforudseete, det Dristige, det Fanta-
stiske, det der lader mig fale, at mit Hjerte banket, er
ikke hans Sag. — Nei, det er afgjort, jeg soretrerkker
min Kunstner. Han faldt paa Knæ for mig forleden
inde i Billardsalen. Du skulde have seet ham, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
