Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
og to store Taarer i de niorkeblaa Øine, hun tæller
paa sine Knapper: Han kommer, strax, snart, om en
lille liitte Smule, men han kommer sku ikke. Der
gaaer den nlyksalige Franziska med den lille hvide
Florshat og en uhyre Portion Haar redet iBukler
lige ned til Øienbrynene, hende Du engang ikke kunde
leve foruden, — din Muse, din Fee, din Skytsaand!
— hver Dag spadserer hun den samme Vei, Vimmel-
skaftet, omkring Hesten, Bredgadc, hver Dag speidende,
hver Dag forgæves. Sligt ender tilsidst med en Guul-
sot, det kan ikke være Andet. — Og Frederikke, den
yndige Frederikke med de smaa Fødder, tænker Du
ikke paa hende? din Stolthed, din Længsels Maal, dit
Hjertes duftende Blomst, det husker Du nok. Jeg
sorte Dig ind i Huset, jeg trakterede Moderen med
Parqnetbilletter, jeg spillede Tarok med Faderen, Alt
for Dig, jeg kom, jeg saae, men det var Dig, der
som sædvanlig vandt.«
,,Ja, Frederikke var vidunderlig,« udbrod Kunst-
neren, hensunken i blide Erindringer. »Hende vil det
vare længe inden jeg glemnier»«
»Du siger længe, hun siger aldrig, det er For-
skjellen mellem Jer. Det var nok til Frederikke, Du
komponerede din store Polka, ikkesandt?«
»Jo, det kan være.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
