Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Nu kunde jeg slaa Dig fordærvet, hvis jeg
vilde, men Du skal være fri, naar Du lystrer strax
og gaaer din Vei.«
Solen skinnede, Stærene sang oppe i Taarnet,
inde fra Kirken lød et Chor as unge Stemmer, det
var, som om Solen trængte ind i den syge Drengs
Hjerte, og Sangen mildnede hans Heftighed.
,,Giv mig Fuglen,« sagde han ydmygt og bøn-
ligt, »saa skal jeg gaa. Var jeg blot stor og stærk
som Du!« raabte han og rynkede atter sine Bryn,
da Viben slap ham, »saa skulde jeg taget den fra Dig
for længe siden, jeg skulde tvinge Jer ned paa Jor-
den for min Fod allesammen.«
»Men nu er Du hverken stor eller stærk, og
derfor skal Du ikke række længer, end Du kan naae,
lad saa den Snak fare-«
J Vibens Røst, mest maaske i hans kolde, over-
legne Ro, var der noget, der øvede en forunderlig
Magt over Kav, han sænkede sine Øine, lukkede dem
forsagt og anstrængt og vaklede frem og tilbage.
Pludselig slog han Armen om Vibens Hals, skjulte
sit Ansigt ved hans Bryst og brast i Graad.
»Du maa ikke være vred,« hviskede han, »jeg
er saa syg, saa syg!« .
,,Hvad ligner nu det, at græde,« sagde Viben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
