Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
det var just dertil, han Vilde bringe ham, hans
Skikkelse syntes at være rodfæstet i Jorden, hans
smaa Øine bleve større, hans lange Ansigt med de
hængende Kinder havde ikke før været saa ubehage-
ligt. Af og til saae han op mod Altanen.
»Godt gjort!" raabte han, »forbandet godt! —
sagde jeg det ikke nok, det kommer af sig selv. —
Saa J foretrækker nu at hugge lidt? Aa ja! som J«
behager, — Satan til Karl?« —— Under disse Ud-
raab modtog han Vibens gjentagne Udfald og lod
paa samme Tid det ene Slag følge efter det andet,
hurtigere og mere heftigt end for. —- »Lidt høiere
iveiret med Kaarden, — saadan! dæng mig nu kun
til, lige efter Hovedet, jeg gjør ikke Gjengjæld· —
Blot en lille En over høire Arm, det kaldes en
Terts, saa et Par Smaastykker over den anden Arm,
det kalder man en Kvart, husk vel paa det, saa lidt
i det Dybe, det opliver og forfrisker.«
Under dette onde Smil og disse drillende og «
ringeagtende Udbrud skaanede han bestandig Vibens
Hoved, men lod til Gjengjæld en saadan Hagel af
Slag regne ned over hans Arm og Skulder, at den
Ulykkelige udstødte et dæmpet Smerteskrig. Og dog
pinte Slagene ham i dette Øieblik ikke saameget
som Ydmygelsen ligeoverfor Tilskuerne oppe paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
