Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Vilde vi ikke. Heller ikke toge vi imod deres Til-
bud, da de forlangte at kjøbe sig ind i Slægten.
Enhver kan være god for sig, meente min Fader,
men de fra Vindbergen due ikke og have et daarligt
Rygte, de holdt dem tilbage, da vi joge Fjenden ud
as Landet Saa kom den store Feide paa, og vi
skilte os heelt fra dem.«
«Hvad var det for en Feide?«
,,De bare ligesom vi en springende Ulv til
Vaabenmcerke Engang sagde Carsten Peter til dem:
J komme til at tage den Ulv ud af jeres Skjold,
ellers skal jeg slette den ud for Jer. — Tet vilde
de ikke, men samlede deres- Mænd, og vi samlede
vore-, der var skarpe Oxer paa begge Sider og ilde
meente de hverandre det. Hvor vi modte—5, flad der
Blod, men de Andre vare værst farne, for de tabte.
Til Raadsforsamlingen i Heide turde de ikke komme,
tilsidst vovede de dem heller ikke i en fremmed Kirke.
Saa var det en Tag, vi atter stode mod hverandre,
at gamle Dunkes Tede fra Bodingmanhusen gik ud af
deres Række og slog til Lyd for sig paa Skjoldet.
Lad os se, om vi ikke kan snakke os tilrette, sagde
han, slaaes er der altid Stunder til siden. Tet er
om vort Vaaben, vi strides, ikke sandt, jeres er en
springende Ulv? — saa sige vi nu fra idag, at vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
