Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
formeget om, hvordan Helligheden drives hos de
Hallunker inde i Klostret. Syv Aar lode de mig
trælle og slæbe for dem, jeg var jo fattig, blev taget
op af Naade og Barmhjertighed, laa i den vaade
Kjælder, saa jeg kunde vride Vandet af mit Tæppe
om Morgenen; daarlig Mad, harske Sild, strengt
Arbeide, Feber i alle Lemmer, hvem holder det ud
i Længden? Saa blev Fromheden vred, fordi jeg
kom bag paa den og brugte mine Øine, jeg skulde
være spedalsk, enten jeg vilde eller ikke. Jnd blev
jeg sliebt foran Alteret, der sang de Dødsmessen
over mig, gav mig denne lange, sorte Lærredskofte
paa og kastede en Skovl Jord over mine Fødder,
medens en Anden med Handsker paa klippede Haaret
af mit Hoved, saa læste de op, at jeg fra denne
Stund var udstodt af al menneskelig Samfund, aldrig
maatte jeg komme hen hvor der blev malet Meel
eller bagt Brod, slagtet eller brygget, aldrig gaa til
den rindende Flod eller den springende Kilde. Der-
efter fik jeg en Treeskralde for at vare Enhver, som
kom forbi mig, og denne Pung til at tigge lidt
sammen, saa kunde jeg spadsere af. —— Er det ikke
en lystig Historie den?«
Manden havde sat sig ned paa en Steen,
Maanelyfet faldt hen over hans magre og bulede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
