Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
kring og fløiter og galer og aner ikke, han har lukket
Rotten ind i sit Spisekammer. Den Eneste af dem
alle, som duer Noget, er Jomfru Beate, hun gaaer
ikke forbi mig uden at lægge en Skilling i min
Pung Det forstaaer sig, hun har let ved at give,
det koster hende Intet, hvad jeg faaer tager hun
fra de Andre. — — Godnat! nu vil jeg sove. Vi
To mødes vist engang igjen."
Med disse Ord lagde Dreyg sig ned paa Jor-
den og rodede Lovbunken sammen over sig.
Kay havde i flere Aar havt en gammel Pater
til Lærer, som boede nede i Hademarschen og for-
rettede Kirketjenesten der. Han kom to Gange om
Ugen op paa Gaarden og blev der hele Dagen.
Naar Kay var kjed af at læse, passede Munken
Fru Merveds Blomster og hjalp Gorres Ratlov
med hans Negnskaber. Fra nu af deltog Viben i
Undervisningen og Kay blev flittigere end nogen-
sinde for. Viben var det Mønster, han søgte at
efterligne i Alt. — Fridagene tilbragte de med at
drage omkring i Egnen, tilhest eller tilfod-3. Viben
var en dygtig Skytte og lærte Kay at bruge Bue
og Bøsse. Saa gik det hen over den brune Hede,
den store Kirkegaard, hvis Høie lodes op, og hvor
Alt blev levende medens Viben fortalte sine Sagn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
