Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
at bygge sig et Kornhuus, tavlmuret og to Loft
høit, som det kaldtes, fandt han syv Vondelces
lenneskebeen, der bleve tagne op og jordede ovre
paa Kirkegaarden i Hademarschen Sidenester havde
der aldrig været rigtig Fred omkring Stedet, man
hørte ligesom dybe Suk derovre fra, og i de mørke
Vinternaxtter lod af og til hviskende Stemmer, som
syntes at kalde paa Nogen. Disse og lignende Hi-
storier havde Viben hort og glemt igjen, i dette
Øieblik stode de alle levende for hans Erindring.
Den mørke Skikkelse vedblev at skride fremad,
lydlost og langsomt, det var umuligt at tage feil.
Paa engang forsvandt den og kom ikke mere tilsyne.
Viben blev staaende ubevægelig og stirrede ind i
lørket, Alt var stille og ligesom uddøet omkring
ham. Den gamle Jernfloi oppe paa Taarnet be-
vægede sig i Vinden med en hæs og klagende Lyd-
Lyset var slukket, Kay laa og sov, hans Aandedræt
lød hurtigt og uregelmcessigt igjennem Kammeret.
Efterat have ventet en Tid, tog Viben en Daggert
ned fra Væggen«—» hævede sig op i Vinduesaabningen
og derfra ud i det-« gamle Elmetræ. Han lod sig
glide ind mellem Grenene og naaede ned iGaarden,
gik over mod Kornhuset, lyttede og speidede, men
hørte og saae intet. Skikkelsen var forsvunden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
