Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—v—–—,— -—- -
146
»Om Eders Naade havde min Hest under sig, vilde
det maaske ikke gaa Eder bedre."
Jægerne blæste, Jagten gik gjennem Moser og
Hede. Kong Frederik havde allerede gjort flere hel-
dige Skud, da Hundene joge en gammel Kronhjort
op ved Begyndelsen af Skoven. Her blev Veien
ubanet og besværlig, Vuskene trængte sig tæt og
frodig frem mellem Træerne, Brom·bærranker og
og Hindbasrriis dannede et uigjennemtrængeligt Krat,
men Kongen lod ikke til at agte paa disse Hindringer,
han fulgte Hjorten, satte over Diger og Gjærder,
jog hen over Tørvemoserne, hvor Jordbunden gyn-
gede og Sumpvandet slog op over Hesten. To
Gange var han Dyret paa Skud og skad, men traf
ikke. Al Orden iJagttoget var efterhaanden op-
hørt Enhver trængte frem, hvor han kunde, dybt
inde i Skoven lod Jægernes Hornsignaler, for at
betegne den Retning, Herskabet skulde tage-
Viben havde byttet Hest med Kav, han holdt
sig ikke længer i Folget, han vilde fremad, efter
Kong Frederik, hvorfor, det vidste han ikke selv, og
det lykkedes ham; bestandig hørte Kongen en pustende
Hest og en jublende Rytter efter sig. Viben havde
tabt sin Hat, det lange Haar flagrede omkring hans
Hoved, hans Kinder brændte, hans Øine straalede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
