Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Da Kong Frederik atter skød uden at træffe, smilede
Viben og sporede sin Hest til et voldsomt Spring,
der bragte ham paa Siden af Kongen.
»Er det Tig, Ditmarskerl — Jeg traf ikke!"
»Nei, jeg saae det. Det er Vist paa større Vildt,
J er vant til at øve Eders Færd.«
,,Hvad vil Du?« spurgte Kongen barsk.
»Tilbyde Eder min Bøsse, den er forsvarlig
ladet og pleier ikke at feile.«
»Brng den selv, ifald Du kan.«
»Og hvis jeg kan, vil J saa tilgive, at jeg
kommer derovre fra Marsken?«
»Sfydl skyd!« raabte Kongen, »og hold op med
den Snak.«
Viben skod, da den gamle Hjort atter kom til-
syne foran dem. cDen gjorde et høit Spring, faldt
og reiste sig, gjorde nogle Skridt igjen og faldt
atter. Da Kongen kom til Stedet, var Viben stegen
af Hesten, han drog sin Daggert og rakte den knæ-
lende iveiret, for at Kongen skulde give det gispende
Dyr Fangst. Folget var forsvunden. Enhver drog
sin Vei, inde i Skoven raabte de til hverandre-
Kongen og Viben rede alene tilbage. Fra nu
af holdt Viben sig igjen i nogle Skridt-3 Afstand.
Da de kom hen over en af de nøgne Lyngbakker
10t·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
