Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
rettede sine kjære Venner om Jomfru Regine Ahle-
felds Død og Arven, der var tilfalder Beate. Flere
Gange holdt han op for at trække Veiret og tørre
sig med Kofteaermet over Panden.
»Jeg har ilet med at komme hertil,« forsikrede
han, »gaaet en farlig lang Vei og slæbt paa den
tunge Trækvogn hele Tiden, ikke at tale om, at jeg
hvert Øieblik maatte hen og gjenne min Gris bort,
det lille Skarnsdyr, der løb over i Kornet.« —
Der er ikke en Sky paa Himlen idag, og Sandveien
brændte mine bare Ben; sont om jeg gik paa
Gløden« Han læste derpaa lidt, men holdt strax
efter op igjen for en ny Bemærkning »Jeg kom
forbi Enieche Siegels Huus, der stod de og kjærnede
Smør og lovede mig fire Skaalpnnd for en Mus-
lingskal fra Genesareth Sø, de fik til at lægge paa
deres syge Barn, men jeg vilde ikke tøve, medens
de slog Smorret op. Jeg haaber, det bliver mig
forskyldt· Almisse afrenser al Synd og frier fra
Døden«
»Det skal blive forskyldt,« svarede Ratlov,
,,læs blot videre.«
Munkent saae ned iKanden, som han næsten
havde tømt, og vedblev, medens han glattede paa
Brevet: »Paa Hanerov gav Herskabet mig fem fede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
