Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
K
en Anden, nu er Du en fornem Jomfru, jeg der-
imod, — ja Du veed nok hvad jeg er.«
»Du er et stort Barn, Viben Peter, utaalelig
og fordringsfuld, ikke Andet, Du holder Dig til-
bage, naar Du helst burde tale, — Du seer i Øst-
naar jeg er i Vest, finder Du det sømmeligt? —
Vi gjør ikke nok af Herren, vi skulde bære ham paa
vore Hænder, ikke sandt? — Den første Aften, Du
kom, var der En, som sagde, jeg havde smukke og
kloge Øine, det har Du vist glemt, jeg forstaaer
idetmindste at se med dem, det kan Du lide paa.«
»Der er slaaet Bom imellem os, jeg mægter
ikke at sprænge den."
»Det behøves ikke heller, for det har jeg gjort.
Jeg slog min Arm om din Hals, jeg kyssede Dig
paa din Mund, har Du ogsaa glemt det? den Dag
det skete, fæstede jeg Dig til at være mig en fuldtro
og hengiven Ven, —— jeg troede, Du vilde være det.«
»Han er vist bange for mig,« sagde en blid og
dæmpet Stemme bag dem. Kay stak sit Hoved ud
fra anken, smilede forginodig og vedblev: »Han
hører jo hver Dag Moder tale om Kay og Beate,
Beate og Kay, to Sødskendebørn, der passe for
hinanden som en Blomst og et vissent Blad, hun vil,
at de skulle trolovesz der tales allerede om at kjøbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
