Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185
Tiden holdt sin Hest tilbage, bøiede sig over
mod Prioren og slog ham i Ansigtet med den flade
Haand.
»Nn lyver Tu, Præstl« raabte han. »Deroppe
vilde Tn vanære, herude bagtaler Tu. En Kvinde
gav Dig sin Sjæl, og Du plettede den, en Mand
betroede Dig sin Ære, Du bedrog ham; se, det er
Sandhed.« ·
Augustinus foer rasende i Veiret efter Slagetz
men Viden blev holdende ved hans Side Munkens
Hoved sænkede sig for disse vilde og straalende
Øine og det haanlige Smil, som modte ham.
»Gnd forlade Dig din store Synd, Viben
Peter-« sagde han i den blidesie Tone. »Tgu har
misforstaaet hvad der skete, men jeg tilgiver Dig og
kræver alle hellige Martyrer til Vidne paa —«
»Kræv ingen Vidner,« sagde Viben, »de nytte
ikke-. Du roste før mit skarpe Blik, jeg troer selv lidt
paa det. Rid din Vei, forbandede Munk! og kan
det trøste Dig, saa forstaaer jeg ligegodt at se og
at tie, det lærte jeg af min Fader. —- Men veed
Du nu hvad Du har gjort idag? Tu har plantet
Tvivl og Ufred i mit Bryst; jeg troede saa fast paa
Jer allesammen, Jeresks Sag var min, jeg vilde gcsa
i Døden for den, hvad skal jeg tro paa imorgen?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
