Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
Peter Schwien, lad os saa se hvad de vil, jeg veed
hvad jeg kan.«
Bartel bøiede sit Hoved ned mod Bordet og
skjulte det i begge Hænder »Nu gaaer det, som vor
Moder sagde,« mumlede han, »naar Tiden er der,
vil den finde Dig rede til at fuldkomme den haarde
Spaadom, der er lagt om Dig. Viben! Viben!
vidste Du blot, hvor bange hun sidder derhjemme, og
hvor bonlig hun hver Aften beder om, at Du maa
blive friet for det Onde. Sidste Julehelligdag, da vi
læste tilbords, brast hun i Graad og sagde-: bed alle
mine Drenge, bed flittig for eders Broder Viben-
han vil have det nødig.«
»Jeg husker ogsaa paa den onde Spaadom,«
svarede han med dyb og bevæget Røst, ,,volde Blod
og dø i Blod, var det ikke saa hun sagde? Det vil
ikke ud af mine Tanker. Den første Nat, jeg kom
herop paa Gaarden laa jeg og drømte, jeg gik mod
en aaben Port, hvori det lyste og glimrede som
Jld og Stjerner; den syntes mig saa nær, men jeg
gik og gik, og naaede den dog ikke. Sveden løb
ned over mine Øine, Draabe efter Draabe, da jeg
saae nøiere til, var det Blod, som dryppede fra
Panden. — Javist tænker jeg paa den Spaadom,
Bartel, og beder mangfoldige Gange Vorherre tage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
