Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
det var ogsaa paa Tiden, de trængte farlig haardt
paa-«
»Det er mig, J skal takke for det,« raabte
Dreyg Jødeken oppe fra Diget, hvor han havde
staaet og seet paa Kampens Slutning. »Jeg varede
Eders Ryttere, jeg sagde, hvordan J vare farne, jeg
vidste bedst, hvormange J havde imod Jer. — Jnde
i Skoven sloge de chelene fra Broen, J skulde over,
og spændte Reb imellem Træerne, for at faae Hestene
til at fnuble, det var en ny Fælde, jeg viste Nyt-
terne en anden Vei. Hvad faaer jeg for det? Giv
mig en Skilling til at kjøbe Æg for.«
Ahlefeld kastede sin Pung med hele dens Ind-
hold i hans fremstrakte Pose. Den Spedalske ud-
stødte et Glædesstrig·
»Det kan jeg lide! den hele Pung! — I maa
ellers komme bandsat let til Eders Penge, siden J
rntter saadan med dem, — og al den Kvalm og
Strid for en Munks Skyld! — se, hvor han staaer
derhenne i Maaneskin med sænket Hoved og Hæn-
derne foldede over den slunkne Mave. Hvormange
Lispund Hovmod, troer J, der gjemmer sig bag
hans ydmyge Mine? — Stol ikke paa dem, de
Præster! de lyve, selv naar de Ingenting sige. Jeg
har gaaet iSkole hos dem. — Jeres Pung er tung,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
