Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
Døre og lyste ud for sig med lange, brændende
Fyrretræespinde, Jubelen og Glædeshylene tiltoge,
jo længer Toget kom frem. Faklerne sprndede, den
lysebrune Røg, som strømmede ud i Nattens vaade
Mørke, det rødlige, flammende Skin, der faldt hen
over Vaabnene og de nærmeste Huse, medens Bag-
grunden af Gaden vedblev at være indhyllet i
Dunkelhed, gav hele dette Optrin noget Vildt og
Dæmonisk, i hvilket Mændene saae ud som en Skare
Dødninge, der ilede frem fra en Grav, og Trængslen
om den nøgne og bundne Fange og det Raseri,
hvormed de nu førte ham til Døden, kunde alene
sammenlignes med den Jubel og Henrykkelse, de
havde vist imorges, da de strømmede sammen om
Kirken for at høre ham prædike·
Augustinus drog i Spidsen for Toget, omringet
af sine Venner og fulgt af en Række Munke, der i
enkelte Mellemrum hævede deres Stemmer til en
dæmpet Sang; hans Ansigt smilede som altid, men
han sagde Intet, sad sammensunken og bøiet paa
Hesten, mere truende i sin Tavshed end Mængden i
dens vilde Skrig. En Deel drog med alene som
Tilskuere af det, der forestod, nogle Andre, og det
var ganske Faa, fulgte i en endnu mindre fjendtlig
Hensigt, de troede nemlig, at Henrik, med Døden for
i
i
i
l
?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
