Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Vei. En Række Mænd gik i Spidsen med oprakte
Forte, hvorpaa de havde heftet brændende Hovlspaaner
og smaa Knipper Fyrrepinde, dyppede i Tjære.
Paa Munkebjerget var der om Natten reist en
Stabel Brænde, der blev tændt, da Toget nærmede
sig, men Jlden vilde ikke fænge. Man forsøgte paany
at faae Træet ibrand, overgod det med Tjære,
kastede Halm og Spaaner paa Stabelen, strax efter
slukkede Sneen atter Ilden. Da samlede Mængden
sig omkring den stakkels Fange, Taalmodigheden var
tilende, Ophidselsen naaet til Vildhed, et rasende
Skrig rystede Luften, og i den Kreds, som lukkede
sig omkring ham, foregik der Optrin, saa rædselsfulde
og modbydelige, at man ikke kan ønske at dvæle ved
dem. Henrik blev dræbt, saa at sige Tomme for
Tomme, de sloge ham med deres Hellebarder,
søndertraadte hans Bryst, kvalte ham i Rebene,
knuste hans Lemmer med en Stridshammer og
kastede tilsidst det lemlæstede Lig henover det rygende
Baal, der ikke vilde brænde-
Hos Neocorus staaer denne Historie fortalt, og
Morten Luther har i et lille Skrift: »Van Broder
Henrico in Dytmarschen vorbrent,« givet en om-
stændelig Skildring af alle de forfærdelige Optrin,
som fandt Sted omkring Baalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
