Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
hedder Keller, og er et Beværtningssted, Gud veed
for hvem, thi der gaaer ingen Landevei forbi det,
og der er hverken Huse eller Byer i dets Nærhed
Udenfor høiner sig en firkantet Banke, indkredset af
en Fordybning, som betegner gamle Voldgrave·
Løvetand og Brændenelder trænge sig frem mellem
smaa Dynger af rødbrune Munkesteen og sønder-
slagen, sortglaseret Tegl. Naar Muldvarpen skyder
sin Høi iveiret paa denne Banke, følger der altid
Kalk og Grus og smaa Stykker Trækul op med
Jorden. Imellem Græsset kommer en Brolægning
tilsyne af spidse Graasteen, der minder om en Gaard-Z-
plads. — Det er det gamle Hanerov Den hen-
smuldrede Kakk, det forkullede Træ og de smaa
Stykker Munrsteen er Alt hvad der blev tilbage af
Slottet, den knyttede Haand, som Ditmarskerne kaldte
det. 1644 stak Svenskerne Hanerov ibrand, Claus
Ahleseld lod sidenefter Murene sløife og byggede
sig af Stenene et andet Hanerov, en halv Miil
borte, nede ved den gamle Mølledam. Værten paa
Keller graver hver Vinter et Stykke bort af Slots-
banken og jævner det ud i Voldgravene, om nogle
Aar vil Ploven gaa henover Stedet, og dermed de
sidste Spor af Slottet forsvinde.
Det var da Jagtdag paa Hanerov, og alt hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
