Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
syntes at tyde paa en lykkeligere Overbevisning
»Han veg tilbage for mit Kjærtegn, saa lidt smi-
grende det end er at sige, han har aldrig trykket
min Haand, han hjalp mig blot, fordi han saae, jeg
var i Nød, og fordi det nu engang er hans Natur
at hjælpe, ligesom det er Solens at varme uden at
forlange Noget til Gjengjceld. Hvad han troer og
tænker det gjemte han i sit Hjerte. —- Jeg holder
af Viben, som jeg aldrig vil holde af nogen Anden,
jeg vilde give ham mit Liv, min Sjæl, min hele
Tilværelse, han har blot aldrig forlangt den.«
«Til Ulykke er han kommen i vort Huus,« sagde
Fru Merved, ,,han er for en ufri Mand at regne,
det Adelskab, disse Bonderfolk raabe paa i Marsken
har kun føie at sige, han er desuden fattig, ube-
midlet, —— Du maa jo være afsindigl« tilføiede hun
og brast i en lidenskabelig Graad, — »Beate! mit
søde Barn! kom hen til mig! Du er syg, kom og
læg dit Hoved op til mit Bryst, Du veed ikke hvad
Du selv siger, Du, med din Skjønhed, dine Gaver,
dine Evner, har Fordring paa en anden og bedre
Lykke.«
»Ak Moster, tal dog ikke saa, alle mine Gaver
og Evner fik jeg først den Dag, salig Regine testa-
menterede mig sine Penge; om Valget var mit, vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
