Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Solen skinne.« Viben hørte Dreyg Jødekens hæse
og spottende Latter, han svarede ikke, men jog ind
igjennem Skoven.
Næste Morgen sad han i sine Forældres Kreds,
og der var stor Glæde over hans Hjemkomst. Car-
sten Peter fulgte ham hvor han gik, og betragtede
ham med synligt Velbehag
»Folk tale meget om Dig i den sidste Tid,«
sagde han. »DU har slaaet to af Peter Schwiens
Mænd tilskamme, den Nat J stredes, og to Andre
ligge hjemme og kunne hverken leve eller dø. De
mistede ogsaa tre af deres bedste Heste.«
»Jeg maatte jo værge mig,« svarede Viben.
»Ja, og de kan ikke sige Noget til det, ikke
heller faae gjort Sag af det, for de begyndte, og
de vare Fem mod En ; Bartel har været Vidne. —
Det er ellers godt, vi har Dig hjemme nu, her er
stor Strid og Ufred i Byen, og Jngen veed hvad
det kan blive til. Den ny Lære vinder Plads og
Boje prædiker for den. Forgangen vare vi Alle
oppe hos Dominikanerne og hørte Prior Augustinus,
hvad den Mand kan tale, og hvor han roste de
Meldorfer Byfolk for deres Manddom og Nidkjærhed,
det høre de gjerne, især da han har Neti hvad
han siger.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
