Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
for at underrette dem om Faderens Død; Viben og
Nanne sad alene i Dilen.
,,Hvad meente Du før med Reimers Skyld,«
spurgte Viben pludselig. ,,Fortæl mig Moder hvad
han har sorbrudt sig mod vor Fader.«
,,Det er bedst, vi ikke tænke mere herpaa. Nu
har han jo faaet Fred, som led derunder.«
»Jeg maa vide det for at rette mig derefter.«
,,Du skal ogsaa faae det at vide. Et Ord
først, hvad var det, din Fader hviskede til Dig i
Mørkningen,« spurgte hun ængstelig »Han talte
ikke om at gjøre Ondt, han gav Dig ingen Hævn
i Arv, ingen Hævn, Viben, gjorde han det, vil Du
ikke tage imod den. Ræk mig din Haand, hvorfor
kommer den dybe Rynke i din Pande? Lad det Gode
vinde, det jeg bad Dig saa mindeligt om, da Du
drog op til Hanerov Du har Jntet lovet ham,vel?«
»Der er da Noget at hævne, Noget han har
lidt under?«
Nanne nikkede, medens hendes matte og taare-
løse Øine vedblev at være heftede paa Viben og
iagttog det haarde Udtryk, der lagde sig over hans
Ansigt. ,,Han har havt sit Kors at bære,« mumlede
hun, ,,det knugede ham næsten til Jorden, skjønt
han aldrig tilstod det for Nogen. Tiden bragte ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
