Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
forlod Kirkegaarden, gik Reimer Grote hen til Viben
og tog han-S Haand.
»Du er nu Hovedet for Slægten, efter hvad
Carsten bestemte, og jeg har et Ord at sige Dig, før
vi skilles. Ter var Noget imellem din Fader og
mig fra vor Ungdoms-tid, som aldrig ret kunde for-
vinde«3. Jeg troede, det skulde blive glemt og gjorde
mit derfor, men det kom altid frem igjen. Mellem
os To er der jo Jntet, vel?«
»Syne«5 J da, min Fader havde Grund til at
være Jer uvillig sindet, Reimer Grote, eller hos
hvem laa Skylden.«
»Jeg har tænkt meget derover, og skal jeg sige
min Mening, saa troer jeg forvist, at Carsten vilde
handle som jeg, om det havde staaet til ham.«
»Det kan være, men J var dog den Steen,
han altid faldt over, nu er han borte, og jeg har
ikke den samme Grund som han til at bære Nag
imod Eder, hvorvel jeg tager Arv og Pligt efter
ham, hellerikke agter jeg med min gode Villie at
lægge Jer Noget iveien, især nu, da vore Slægter
staa hinanden nærmere end før, tværtimod, det skal
være min Bøn paa denne hellige Grund, at J ikke
træder mig eller min Ret for nær, saa kan vi leve
som gode Frænder· — Jeg søger modig Strid, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
