Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
legenhed og lod ham handle og styre, som han fandt
for godt.
Det var ikke alene Reimer Grote, der søgte
over til Peters Bislag efter Carstens Død Siden
den Eftermiddag paa Kirkegaarden, saae Naboerne,
naar det begyndte at mørknes, en kvindelig Skikkelse
indhyllet i sin stribede Kaabe gaa igjennem Gaden
over til Vibens Huus. —— »Det er Reimers Mari,«
hviskede de, ,,hvor langsomt hun dog vakler afsted,
hende har Døden peget paa.«
Mari var bleven blegere og forfærdelig mager,
enhver Bevægelse lod til at trætte hende, hun frøs
i den stærkeste Sommer-varme og talte med synlig
Anstrengelse Det lagde dog Reimer Mærke til, at
hans Hustrues Øine ikke nogensinde havde havt et
saa lykkeligt Udtryk eller hendes Smil saamegen
Ynde som netop nu. Der var en ubeskrivelig Mild-
hed udbredt over hende, som han ikke ret vidste at
forklare sig Grunden til. Aftenen syntes at være
hendes kjæreste Tid, naar den nærmede sig, grebes
hun af en heftig Utaalmodighed efter at faae sin
Gjerning bragt tilende og komme over til Carsten
Peters Enke. Kulden og Mørket afholdt hende ikke.
—- ,,De tale vist om deres Børn,« sagde Folkene,
som saae dem sidde alene sammen i Stuen, den Ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
