Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—w
335
Hans Hest stampede og skrabede i Jorden, som om
den vilde fremad, den tyggede paa sit Bidsel. Han
lod ikke til at ane den Opmærksomhed, han var
Gjenstand for, Udtrykket i hans Ansigt vedblev at
være koldt og bestemt. Da Reimers Venner kom
frem blandt Dommerne, rynkedes hans Pande, han
lod Haanden glide henvver den, Rynkerne forsvandt,
den blev atter tavs og rolig som før. Under Stil-
heden, der herskede omkring ham, hævede han sig i
Stigboilerne, vinkede med Haanden og udbrød:
»Jeg har Sag idag og er kommen for at høre
min Dom. De meest Anseete af vor Slægt tog jeg
med mig, for at de Alle skulde være Vidne til,
hvordan Retten pleies af saa hæderlige og kyndige
Mænd som-dem, jeg her seer tilstede.« Med disse
Ord blottede han sit Hoved og bøiede sig dybt og
hilsende mod Skranken. »Som J se, have vi lagt
Værge fra os og komme ubevæbnede for Eder, vore
Navne ere ligesaa vcegtige som Vaaben, meente vi,
og Rettens Majestcet hviler over dette Sted, det
sømmer sig ikke at træde den nær med væbnede
Hænder Gud være med Eder,’ donimer mig nu
efter bedste Formue.«
Hans Stemme var klar og gjennemtrængende
og blev hørt af Alle, de dæmpede Bisaldsytringer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
