Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
Munden paa hinanden, kan ikke den skinbarlige
Djævel selv forstaa Jer. En ad Gangen!«
»Da Vi kom lcenger ned ad Gaden, vare Vog-
nene væltede, den ene i Øst, den anden i Vest, det
saae bedroveligt ud, og det rare Korn laa spildt i
store Dynger omkring dem.«
»Det kan jeg forstaa,« sagde Jerremen og
vendte sig til den Saarede. »Nu Du!«
»Der er ikke Mening i hans Tale. Hvor Fanden
skulde det Korn og de Sække og de Vogne komme
fra? — Vi rede fra Tellingsted til Alversdors iaftes
med sexten retskafne Heste, som Reimer Grote havde
kjøbt omkring i Hoilandet og nu skikkede ad Holsteen
til, da vi kom ud over Mosen saae vi Folk drage
mod os med Vaaben og det blanke Værge; men vi
tænkte ikke paa Ondt og lode dem komme, de stim-
lede sammen om vore Heste, skare Bidslerne sønder
og toge, hvad de vilde. Dem af Folkene, som fandt
sig heri, lode de fare, men dem, der satte sig til
Modvaerge, takkede de til, som J her kan se. Garre
og jeg holdt Stand, saalænge vi kunde, men hvad
havde det vel at betyde, mig sloge de ned med en
Knippel, ham gav de den bitre Død at smage, og
om J nu vil vide, hvis Forklaring der bør staa til
Troende, faa luk bare Munden op paa den Døde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
