Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
,,Nei, Du kan stole paa, vi mødes igjen,« raabte
Jerremen heftig, »jeg fører Folkene og bærer Vaaben
paa Dig, jeg skal være Dig nær, naar Du mindst
venter det, og ikke tone, før jeg har faaet Dig vel
hængt Lad din Moder komme, med hende har jeg
Fred; naar vi To sees igjen, saa ve Dig, Synder!«
Viben tav og gik. Bag den halvaabne Dør
havde to Mænd lyttet til hele Samtalen, den Ene
af dem, en Rødhaaret, traadte etSkridt frem, bøiede
sin Kæmpekrop i den meest ydmyge Stilling, idet
han strakte Haanden Ud mod Jerremen og sagde:
»Der sidder en fattig Kvinde og to barbenede
Drenge oppe i Huset bag Kirken, de lide Nød,
— Borgermester tænker vel nok engang imellem
paa dem?«
»Gaa Fanden ivold, Allesammen, jeg har tænkt
paa dem, men nu er jeg saa træt og søvnig, at jeg
knap kan holde mine Øine aabne.«
Det havde været en brændende hed Dag. Moser s
og Enge dampede, ovre i Vest forsvandt det sidste
gulrøde Skær, som mindede om den nedgaaende
Sol, og Mørket begyndte at falde paa. Fra Hoved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
